Formål: At evaluere real-life effekten af det evidensbaserede Guld Standard Program (GSP) blandt socialt udsatte rygere og at identificere justerbare faktorer, som giver den højeste vedvarende rygestoprate.

 

Deltagere: Socialt udsatte deltagere, defineret som deltagere med en lav uddannelse, kontanthjælpsmodtagere og/eller dagpengemodtagere.

 

Intervention: GSP består af en 6-ugers manualbaseret rygestopintervention med personligt fremmøde, ugentlige møder, patientundervisningsprogram, og interventionen bliver udført af uddannet personale.

​

Resultater: Rygestopraten efter 6 måneder blandt de 16.377 patienter var 34 % (blandt alle 20.588 rygere: 27 %).

Rygestopraten var lavere blandt de 5.738 rygere med et lavt uddannelsesniveau (30 % af dem der svarede, men 23 % af alle) og blandt de 840 arbejdsløse (27 % af de der svarede og 19 % af alle). I forhold til justerbare faktorer, var det mere sandsynligt, at deltagere på individuelle forløb var vedvarende røgfri efter 6 måneder; blandt deltagere med lav uddannelse 34 % (vs 25 %) og blandt arbejdsløse 35 % (vs 24 %).

​

Konklusion: På trods af at rygestopraten var lavere blandt socialt udsatte rygere, var den absolutte forskel lille. Hvis GSP havde været lige så effektivt blandt socialt udsatte rygere som blandt ikke socialt udsatte, havde der årligt været henholdsvis 46 flere lavt uddannede og 8 flere arbejdsløse, der var vedvarende røgfrie. 
At fremme individuelle rygestopprogrammer blandt socialt udsatte rygere kan forbedre effektiviteten af GSP.